Knuste kartofler med spicy tundip

Yum - Det her er altså lækker fredagsmad! Jeg er nok lidt en sucker for alt hvad der kan bages i ovnen, men de her knuste kartofler med tun og tundip er altså next level ovnmad. Hvis du gerne vil lave et hurtigt og lækkert måltid på en fredag aften så brug lige 3 minutter på at koge ekstra kartofler dagen før, så er halvdelen af arbejdet allerede gjort. Denne gang har jeg har brugt 3 forskellige kartoffelsorter, men de helt almindelige der kan købes i et hvert supermarked fungerer altså også helt fint. Konceptet kan selvfølgelig også udvides med alle mulige typer rodfrugter og græskar. Se opskriften på Christinas blog 

(Frokost til 4 personer)

Ingredienser knuste kartofler

800-1000 g blandede kartofler
  - Denne gang har jeg brugt blå congo, cerisa og små kartofler (ukendt sort)
Masser af olivenolie
1 tørret chili
2 avocadoer
1 dåse Grøndals Tunfilet i chili og olivenolie

Ingredienser spicy tundip

1 dåse Grøndals Tun i småstykker
2 spsk græsk yogurt 2%
Saft og skal af 1/4  citron
1 spsk sriracha (stærk chilisauce)
Salt & peber


Fremgangmetode

Knuste kartofler
Vask og lad skrallen blive på kartoflerne. Kog kartoflerne møre i ca. 8 minutter. Varm ovnen op til 180 grader varmluft. Læg de kogte kartofler på en bageplade og dryp dem med olivenolie. Mas derefter kartoflerne med håndfladen eller et glas eller hvad du lige har ved hånden. Dryp med mere olivenolie og bag kartoflerne i ovnen i 40 minutter.

Spicy tundip
Riv citronskallen fint. Pres citronsaft i en skål og rør salt og peber ud i saften. Tilsæt græsk yogurt, sriracha og citronskal og rør det hele godt rundt. Til sidst tilsættes tunstykkerne og det hele blendes med en stavblender indtil det bliver til en fin og blød dip.

Lad kartoflerne blive på bagepladen og pynt med tunfilet, tundip, avocadostykker, basilikumblade og dryp af sriracha. Det hele serveres på pladen midt på bordet. Du kan evt. tilføje flere kartofler og en ekstra dåse tunfilet, hvis retten skal fungere som et aftensmåltid.

- velbekomme, Martin Grøndal

Lavet i samarbejde med Christina Bennetzen 


Grøndals e-mailliste