Vi arbejder kun med de bedste
Nøglen i produktionen er skipjack tunfisken, der er fisket med stang og line i farvandet ud for Azorerne, hvor bestanden af skipjack tun er stor, og de lokale fiskere værner om havets balance. Lokal sourcing er kernen i Santa Catarinas produktion; ligesom at tunen fiskes i det lokale farvand, er stort set alle ingredienser dyrket lokalt
De friskfangede sardiner bliver renset og pakket i hånden. Alt konserves produceret hos Pinhais er klargjort, tilberedt og pakket af kvinderne på fabrikken. Det er tradition i området at mændene tager på havet, og kvinder laver arbejdet på landet, og Pinhais har videreført dette, for at sikre bredest muligt ansættelse i lokalsamfundet.
Ansjoserne er fisket i lokale farvande i Biscayen, hvor klima og vand giver optimale forhold til småfisk. De landes af lokale fiskere, og forarbejdes på Pujado Solanos fabrik i byen. Havet omkring Santoña bliver kaldt det Cantabriske Hav eller det Spanske hav, og har, ifølge de lokale, verdens bedste ansjoser.
Send os endelig en besked. Vi elsker at få tips til nye produkter, og det behøver ikke være konkrete producenter eller produkter. Det vigtigste er at det er noget du kan lide!