Til 4 personer
Beder er dansk guld fra undergrunden og smager skønt rå, men et nøk bedre tilberedte i selskab med tonnato sauce.
Ingredienser
| 4 | beder – gule, røde eller bolsje |
| Olivenolie | |
| Salt | |
| 1 portion | tonnato sauce |
| Friske krydderurter – f.eks. kørvel, persille, brøndkarse, merian eller hvad du nu kan lide eller har i haven | |
| 1 | citron |
Fremgangsmåde
Skrub bederne, og læg dem på et stykke sølvpapir. Dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt. Pak bederne ind i sølvpapiret, bag dem møre i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter, og lad dem derefter afkøle i sølvpapiret. Pil skindet af, og skær bederne i fine skiver eller mundrette stykker.
Lav tonnato sauce, mens bederne er i ovnen.
Kom lidt tonnato sauce i midten af dit fineste fad, og anret bederne på saucebunden.
Pynt med friske krydderurter, og giv bederne lidt revet citronskal og et skud citronsaft.
























