Torsk

Stegt torskerogn med grov dildremoulade

Stegt torskerogn med grov dildremoulade

Flashback til barndommens køkken med torskerogn på dåse, men hey. Det er flashback, det kan altså noget. Ikke mindst i høfligt selskab med en hjemmegjort remo.

Ingredienser

Madderne

150 g Grøndals torskerogn
Olie
2-4 stk. Rugbrød i skiver, hjemmebagt eller friskbagt
Dildkvist ..til pynt
Citron

Ingredienser

Hjemmerørte remoulade

4 spsk. Mayo
2 spsk. Kapers
2 spsk. Hakkede cornichoner
2 spsk. Æble i tern
4 spsk. Finthakkede grøntsager, f.eks. knoldselleri, blomkål, kål, gulerod, glaskål og lign.
Masser af dild Hakket med stilk
Salt og peber
Citronsaft eller lys eddike

Fremgangsmåde

REMOULADE

Rør mayo, hakkede kapers, hakkede cornichoner, æble i små tern, finthakkede grøntsager og masser af dild sammen til en grov remoulade. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft eller lys eddike.

TORSKEROGN

Åbn dåsen, og tag torskerognen ud. Skær den i skiver på ca. 1 cm. Rist torskerognen i olie på en varm pande, til den er gylden og sprød.

Anret rognen på godt rugbrød med hjemmerørt remoulade, og pynt med dildkviste og citron. Så er du klar til at fortælle røverhistorier fra barndommen med munden fuld af torskerogn.

Anret og velbekomme!

Læs næste

Nordiske fiskekroketter med torskerogn
Salade Nicoise med Tun & Tapenade - Fransk klassiker

Efterlad en kommentar

Alle kommentarer er modereres, før de bliver offentliggjort.

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.