Til 2-3 personer
Pizzaen har som bekendt hjemme i syditalienske brændefyrede pizzaovne, men den kan også noget på vores nordiske breddegrader, hvor brislinger gør sig godt på pizzabunden.
Ingredienser
1 ds. | brislinger i olivenolie |
1 portion | pizzadej, se side 167 |
¼ ds. | flåede tomater |
Salt | |
Olivenolie | |
1 håndfuld | mozzarellaost |
Frisk basilikum |
Fremgangsmåde
Purér med en stavblender de flåede tomater med lidt salt og lidt olivenolie.
Vend pizzadejen i mel, og tryk og rul pizzadejen flad til en pizza, hvor kanten er lidt tykkere.
Fordel lidt tomatsauce på dejen, men lad en kant være fri hele vejen rundt. Læg mozzarellaosten på tomatsaucen, og bag pizzaen i ovnen ved 250 grader i ca. 12-14 minutter, til den er gylden og sprød i kanten.
Fordel straks brislingerne hele på pizzaen sammen med frisk basilikum og lidt olivenolie. Spises rygende varm.