Brisling

Chips med røget brisling-dip

Chips med røget brisling-dip

Chips og dip går hånd i hånd som hånd og handske, men prøv denne anderledes variant af dip til dine favoritchips i stedet for den kønsløse krydderiblanding på pose. Skal man dele, så er det vigtigt at forventningsafstemme, om man må bruge chips til at skovle dipp’en op med, eller om der skal dyppes lige ned i dipp’en.

 

Ingredienser

2-4 røgede brislinger efter smag og temperament
200 g cremefraiche 38 %
Salt og peber
Citronskal
Masser af purløg
1 pose gode kartoffelchips

 

Fremgangsmåde

Mos brislingerne med en gaffel, og rør dem med cremefraichen. Smag dipp’en til med salt, peber og revet citronskal. Anret dipp’en i en passende skål, og dæk med et lag fintsnittet purløg.

Åbn chipsposen, og sæt i gang!