Til 4 personer
Fisk i dåse kan snildt varmes op. Her får de et lunt liv under den mexicanske sol med fyrig pico de gallo, som er en frisk tomatsalsa med et spark af chili.
Ingredienser
4 ds. | makrel i olivenolie eller makrel i krydret olivenolie |
2 | tomater |
1 | løg |
Frisk koriander | |
Frisk grøn chili | |
Lime | |
Salt og peber | |
2 | modne avocadoer |
12-16 | små tortilllaer – enten majs eller hvede, du bestemmer |
2-3 spsk. | cremefraiche |
Hot sauce |
Fremgangsmåde
Åbn dåserne, og sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. 10-15 minutter.
Imens laves pico de gallo. Skær tomater og løg i ensartede små tern, bland med finthakket frisk koriander og lidt finthakket grøn chili efter behag, og smag til med limesaft, salt og peber.
Befri avocadoerne for skind og sten, halvér dem, og skær dem i tynde skiver.
Lun tortillaerne, og anret med den varme makrel, derpå et par skiver avocado, og top med pico de gallo, lidt cremefraiche og hot sauce på siden.