Til 4 personer
Statsminister Mette Frederiksen præsenterede en makrel i tomat-mad, som blev mere debatteret, end vi drøfter fisk- og fangstforhold hertillands. Jeg tillader mig i al stilfærdighed at konstatere, at selv statsministeren har brug for at få pimpet sin makrelmad. Så værsgo, Mette!
Ingredienser
2 ds. | makrel i olivenolie |
1 dl | tomatketchup, gerne hjemmelavet – ellers anbefaler jeg til nød Heinz |
1 spsk. | citronsaft |
1 spsk. | worcestershire sauce |
Friskrevet peberrod | |
Salt | |
Hot sauce | |
4 spsk. | mayo, gerne hjemmelavet |
4 spsk. | brøndkarse + 2-4 kviste til pynt |
Citronsaft | |
4 skiver | brød |
Fremgangsmåde
Åbn dåserne, og sigt olien fra makrellerne.
Rør tomatketchup med citronsaft og worcestershire sauce, og smag til med peberrod, salt og hot sauce. Pluk makrellen i mindre stykker, og vend den sammen med tomatsaucen.
Blend mayo med grofthakket brøndkarse, og smag til med salt og citron.
Anret makrelsalaten på godt brød med lidt brøndkarse, mayo og friskrevet peberrod.