Torsk

Stegt torskerogn med grov dildremoulade

Stegt torskerogn med grov dildremoulade

Der er intet som stegt torskerogn på dåse til at vække minderne fra barndommens køkken. Men hey. Klassikeren kan altså noget endnu, især i høfligt selskab med en sprød rugbrødsmad og en hjemmegjort remou.

Ingredienser til stegt torskerogn

Madderne

150 g Grøndals torskerogn
Olie
2-4 stk. Rugbrød i skiver, hjemmebagt eller friskbagt
Dildkvist ..til pynt
Citron

Hjemmerørt remoulade

4 spsk. Mayo
2 spsk. Kapers
2 spsk. Hakkede cornichoner
2 spsk. Æble i tern
4 spsk. Finthakkede grøntsager, f.eks. knoldselleri, blomkål, kål, gulerod, glaskål og lign.
Masser af dild hakket med stilk
Salt og peber
Citronsaft eller lys eddike

Sådan laver du stegt torskerogn

Remoulade

Rør mayo, hakkede kapers, hakkede cornichoner, æble i små tern, finthakkede grøntsager og masser af dild sammen til en grov remoulade. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft eller lys eddike.

Torskerogn

Åbn torskerognen. Skær den i skiver på ca. 1 cm. Rist torskerognen i olie på en varm pande, til du har en perfekt stegt torskerogn, der er gylden og sprød.

Anret rognen på godt rugbrød med hjemmerørt remoulade, og pynt med dildkviste og citron. Så er du klar til at fortælle røverhistorier fra barndommen med munden fuld af torskerogn.

Anret og velbekomme!

  • Hvor lang tid skal stegt torskerogn stege?

    For at få en sprød og gylden overflade anbefales det at stege rognen ved en ret høj varme. Vores erfaring er, at tykke skiver typisk skal have omkring 2 minutter på hver side. Sørg for at varme panden godt op i olie, før du lægger rognen på, så du sikrer en perfekt stegeskorpe.

  • Hvordan undgår jeg, at stegt torskerogn på dåse falder fra hinanden?

    Det bedste tip er at lade være med at skære skiverne for tynde - gå efter en tykkelse på cirka 1 cm. Tør rognen let af for overskydende væske, og brug en bred paletkniv til at vende skiverne forsigtigt. En hurtig stegeskorpe ved en god varme holder solidt sammen på retten.

  • Er torskerogn på dåse et sundt valg?

    Ja, rogn er fra naturens side spækket med gode sager, herunder de vigtige omega-3 fedtsyrer, D-vitamin og B12. Det er en næringsrig og mager kilde til protein, som passer glimrende ind i en varieret kost. Nyd den med vores lækre mayo og masser af grønt for et fuldendt måltid.