Om Grøndals

Jeg har altid haft en forkærlighed for fiskekonserves – en interesse, der stammer fra en tradition, jeg delte med min morfar. Når vi rejste og besøgte nye supermarkeder og delikatessebutikker, købte vi altid eksotiske og spændende fiskekonserves med hjem for at smage dem sammen.

Morfar var ingen mesterkok, men han elskede mad og nye smagsoplevelser - især hans højtelskede fisk.
Men min Mormor nød ikke længere fisk: Hun voksede op som datter af en ærøsk fisker, og yndede at sige: “...jeg fik fisk i flasken som barn...”
Hvad gjorde en madglad mand med appetit for fisk, men uden de store kogekunstfærdigheder? Han elskede sin fiskekonserves.
Den lille dåse med fisk, var for ham sand selvforkælelse. Han havde et helt skab fuld af eksotisk konserves.
Det skab grundlagde vores tradition.

I 2014, nærmest midt ude på Atlanten, under en sejlads fra Caribien til Kolding, lagde vi til på Azorerne. Da jeg, efter 16 dage på åbent hav, stod i en lokal butik på Azorerne, fulgte jeg den gamle familietradition: Jeg kiggede naturligvis i konservesafdelingen. Det var her, jeg første gang stødte på den lokalt producerede tun.
Det var kærlighed ved første bid. En tunfilet, der smagte af tun – ærligt, autentisk, rent.
Det smagte så godt, at jeg havde 50 stk. tun på dåse med i bagagen som souvenirs til venner og familie. For aldrig før, havde jeg smagt lignende i Danmark. Jeg fik lyst til at dele den gode, ærlige smag, med alle andre. Og det førte mig tilbage til Azorerne og det lille, stolt håndværksdrevne konservesværk Santa Catarina som fortsat den dag i dag forarbejder deres skipjack tunfisk, fra socialtansvarlige lokale stangfiskeri, til skøn dåsetun.

Hos Grøndals vil vi løfte barren for kvalitet i konserves og samtidigt arbejde for større bæredygtighed i danskernes spisevaner. Alle vores produkter er nøje udvalgt efter vores kriterier for bæredygtighed. Alt sammen for at du kan spise vores produkter med god samvittighed.
Jeg har altid haft en forkærlighed for fiskekonserves – en interesse, der stammer fra en tradition, jeg delte med min morfar. Når vi rejste og besøgte nye supermarkeder og delikatessebutikker, købte vi altid eksotiske og spændende fiskekonserves med hjem for at smage dem sammen.
Morfar var ingen mesterkok, men han elskede mad og nye smagsoplevelser - især hans højtelskede fisk.
Men min Mormor nød ikke længere fisk: Hun voksede op som datter af en ærøsk fisker, og yndede at sige: “...jeg fik fisk i flasken som barn...”
Hvad gjorde en madglad mand med appetit for fisk, men uden de store kogekunstfærdigheder? Han elskede sin fiskekonserves.
Den lille dåse med fisk, var for ham sand selvforkælelse. Han havde et helt skab fuld af eksotisk konserves.
Det skab grundlagde vores tradition.
I 2014, nærmest midt ude på Atlanten, under en sejlads fra Caribien til Kolding, lagde vi til på Azorerne. Da jeg, efter 16 dage på åbent hav, stod i en lokal butik på Azorerne, fulgte jeg den gamle familietradition: Jeg kiggede naturligvis i konservesafdelingen. Det var her, jeg første gang stødte på den lokalt producerede tun.
Det var kærlighed ved første bid. En tunfilet, der smagte af tun – ærligt, autentisk, rent.
Det smagte så godt, at jeg havde 50 stk. tun på dåse med i bagagen som souvenirs til venner og familie. For aldrig før, havde jeg smagt lignende i Danmark. Jeg fik lyst til at dele den gode, ærlige smag, med alle andre. Og det førte mig tilbage til Azorerne og det lille, stolt håndværksdrevne konservesværk Santa Catarina som fortsat den dag i dag forarbejder deres skipjack tunfisk, fra socialtansvarlige lokale stangfiskeri, til skøn dåsetun.
Hos Grøndals vil vi løfte barren for kvalitet i konserves og samtidigt arbejde for større bæredygtighed i danskernes spisevaner. Alle vores produkter er nøje udvalgt efter vores kriterier for bæredygtighed. Alt sammen for at du kan spise vores produkter med god samvittighed.




Ved du hvor meget dåsetun vi danskere konsumerer årligt?
I 2016 bragt WWF en artikel om tunfiskeri og konsum af tun.
Artiklen var på mange måder en øjenåbner for mig, og jeg forstod herefter, at den tunfisk jeg opdagede på Azorerne, var noget helt særligt, også foruden den gode smag.
Svaret til spørsmålet oven for:
"I 2010 BLEV DER ALENE I DENMARK KONSOMERET 55 MIO. DÅSER TUN."
Vildt, ik?



































