Fiskeopdræt - hvordan fungerer det?

Opdrættede fisk er en betegnelse for fisk, som opdrættes i et arrangeret miljø såsom netbure i enten lukkede miljøer eller åbne farvand - også kaldet havbrug eller dambrug. De senere år er den landbaserede opdrætsform blevet meget populær. 

Med landbaseret opdræt pumpes havvand ind i et bassin, hvori vandet kan cirkuleres for at imitere et havmiljø. Når vandet udskiftes, skal det renses før det pumpes tilbage i havet. I opdrættet fodres fisken med foder, som skal overholde lovgivningsmæssige krav. Når fiskene indfanges og efterfølgende slagtes, har de alle den samme alder. 

Grunden til at man i dag opdrætter fisk på de her måder, er for at følge med i den globale efterspørgsel på fisk. Den naturlige fiskebestand kan helt generelt ikke følge med, og derudover er visse fiskeri forbundet med stor skade for havmiljøet, heriblandt trawlfiskeri som er skadeligt for havbunden. Ved fiskeopdræt undgås bifangst, som er et velkendt problem, når der fiskes med store net.

Norsk og færøsk laks

Det er meget udbredt at opdrætte fisk i de nordiske lande, og særligt Norge er kendt for sine opdrættede laks, som Danmark er storimportør af. 

Selvom vi ofte støder på norske laks i køledisken, anser mange dog færøsk laks som værende af bedste kvalitet, og dette skyldes, at laksene oftest opdrættes naturskånsomt med gode pladsforhold i det iskolde og krystalklare færøske vand. Men kender man sit havbrug, kan norsk lakseopdræt også måle sig med Færøsk laks. Forskellen på norsk og færøsk laks ses også i prisen - her er færøsk laks markant dyrere end norsk laks. 

Hos Grøndals går vi hverken på kompromis med kvalitet eller bæredygtighed, og vi ønsker at gøre det let for forbrugeren at vælge ansvarligt produceret laks. Derfor har vi nøje udvalgt vores smagfulde laks, som både stammer fra Norge og Færøerne, og som er ASC certificeret. 

CO2 og fiskeopdræt

Selvom fiskeopdræt lyder som den bedste løsning på problemet med overfiskning, bifangst og ødelagte havbunde, er fiskeopdræt en stor belastning for miljøet, da fiskene skal fodres med store mængder fiskefoder. Fiskefoderet skal produceres enten på landjorden eller gennem fangst af vildtlevende fisk. 

Derudover er der risiko for forurening og forgiftning af det omkringliggende havmiljø, da fiskene, som holdes i burene, og i visse opdræt udsættes for antibiotika og pesticider for at beskytte dem mod sygdomme. 

Netop derfor er der fastslået strenge krav for at undgå disse risici. 

Fiskeopdræt og pesticider

Fødevarestyrelsen udfører strenge kontroller og stikprøver af fisk og fiskefoder for at undgå forureninger eller andre uønskede stoffer. Undersøgelserne foretages både på fisk og foder fra Danmark og på fisk importeret fra udlandet. Laks fra norske fiskeopdræt har udvist et meget lavt indhold af stofferne dioxin og PCB, hvilket ikke vil påvirke den individuelles sundhed. 

Det omtalte stof kviksølv, som kan påvirke nervesystemet, er ligeledes fundet i et lavt indhold i opdrættede fisk. Opdrættede fisk når ikke at vokse sig særlig store, da levetiden er lavere end vildtlevende fisk. Fødevarestyrelsen vurderer alt i alt, at der ikke er nogen grund til bekymring, når du som forbruger går ud i supermarkedet og køber en opdrættet fisk. 

Det kan du være opmærksom på som forbruger

Se efter ASC mærket når du køber fisk. ASC er verdens førende certificeringsordning for opdræt af fisk, hvilket er forbrugerens pejlemærke for en mere miljøvenlig og social ansvarlig akvakulturvirksomhed. 

Hvis du som forbruger går op i økologi, findes der økologisk fiskeopdræt. Disse fisk fodres udelukkende med økologisk fiskefoder, som ofte indeholder et naturligt indhold af astaxanthin, hvilket kan påvirke fiskens farve.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er fiskeopdræt?

Fiskeopdræt er fisk, som lever og vokser i netbure i havet eller i lukkede miljøer. Fiskene fodres med fiskefoder, og har alle samme alder, når de slagtes. 

Hvorfor fiskeopdræt?

Opdrættede fisk har en kortere levealder end vildtlevende fisk, hvilket har indvirke på mængden af kviksølv. Fisk med kortere levealder, som ikke indgår i fødekæden, indeholder langt mindre kviksølv.