Tun

Skipjack tun fra Atlanterhavet, på latinsk Katsowonus pelamis, er også kendt under navnet Atlantic bonito og striped bonito. Arten hører til familien Scombridae, hvor den betegnes som en medium størrelse fisk. Scombridae familien rummer 51 arter hvoriblandt makreller findes. Denne beslægtethed afsløres blandt andet den stribede bug og grønlige rygstykke, som er Skipjack tunens kendetegn. Arten Skipjack er en hurtigt voksende tunfisk og bliver kønsmoden i dens første leveår, hvorfor den er særdeles reproduktiv og modstandsdygtig overfor overfiskeri. Når Santa Catarinas stangfisker Skipjack tun vejer de typisk 5 til 8 kg. svarende til en alder på mellem 3 og 5 år. Størrelsen fortæller ydermere at Skipjacken hører til de mindste tunfisk. Til sammenligning har vi den blåfinnet tun, som rask væk 400 kg. og lever i op til 20-25 år.

Organisationer som WWF og MSC blåstempler Skipjack tun til dåse tun. Læs mere hos WWF

Færre tungmetaller 

Skipjack tun har naturligt lavere indhold af tungmetaller end de store tunfisk, som eksempelvis den Blåfinnet tun. Dette fordi kviksølv akkumuleres over tid i tunfiskens kød. Tunfisk er rovfisk, og særligt rovfisk ophober i gennem deres føde tungmetal, så jo ældre en tunfisk er desto mere har den spist og desto mere tungmetal har den derfor ophobet. Man kan som tommefingerregel sige; dåsetun frem for tunbøffer, i hvert fald når det gælder tungmetal. Mindre og yngre tunfisk akkumulerer naturligt færre tungmetaller. Skulle du have lyst til at læse mere og blive klogere på tun og tungmetal, er her et link til en artikel. 

Hos Santa Catarina udføres der hyppigt stikprøvekontrol har tunfiskene. Almindeligvis indeholder skipjack tunfiskene 0,20 til 0,25 mg. kviksølv, svarende til 65-70% mindre kviksølv end Fødevarestyrelsens grænseværdi for hvor meget kviksølv dåsetun må indeholde. Grænseværdien er 1,0 mg. Tøv ikke med at kontakte Grøndals hvis du ønsker indsigt i disse kontroller fra Santa Catarina.